Klovne er makabre.

Jeg har en meget klog lærer. Visse ting han siger, hænger ved.


De sørgelige klovn bærer en maske, der altid er glad.

De påtager sig opgaven at latterliggøre sig selv, til andres fornøjelse. Efter arbejdstimerne søler masken langsomt væk, og bliver til en sørgelig masse af de mange påtvungne smil.

Ham min lærer er uhyggeligt god til at fortælle om dem, så det danner billeder, der stadig sidder fast i mit hoved. 

Sminken der løber, de makabre øjne og læber, der hænger, de lange fingre, der tværer det sidste sminke rundt i ansigtet, så det til sidst bare er klatter af sminke i uigenkendelige farver. 

Klovne er og bliver makabre.